Skjern Løbeklub

Sponsorer

Skrøne eller...

Mange motionister fortæller, at de får mere energi, når de løber en tur. Sikke noget sludder for når man løber, så forbruger man jo en hel del af kroppens energi...

...nej det er slet ikke noget sludder.
Hvis man er overvægtig, eller har et kondital, man ikke ligefrem praler med, så forbruger kroppen en forfærdelig masse energi bare på at gå op af et par trapper.

Dette svarer ganske nøje til, at man fylder benzin på en bil med en utæt tank - man kommer ikke langt, inden der ikke er mere brændstof tilbage. Hvis man "lapper" tanken, kan man køre langt og stadig have masser af brændstof tilbage i tanken. Det er det motionister gør. De "lapper tanken" og derfor får de rent faktisk meget mere energi. Hvis man ikke er i form, bruger kroppen nemlig en masse unødig energi.

Cirkel
Får man mere energi, så starter det en "god cirkel" i hele kroppen.

...mere energi giver mere krudt i numsen.
Mere krudt i numsen giver et bedre humør.
Et bedre humør er lig med en bedre psyke.
En god psyke får selvtilliden til at stige gevaldigt.
Er selvtilliden i top, får man mere energi...

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Skjern Løbeklub